Arbejdsliv og identitet hænger tæt sammen for mange af os. Vi vil gøre det godt, bruge vores evner og skabe noget, der betyder noget. Men netop fordi arbejdet er så forbundet med vores selvbillede, kan det også blive en fælde. Ambition kan glide over i overansvar, og pludselig begynder hele ens værdi at afhænge af, hvor godt man præsterer. Hver succes bliver hurtigt glemt, og næste mål venter allerede. Livet bliver et konstant ræs — og et sted undervejs mister man kontakten til, hvorfor man overhovedet begyndte.
Som psykologer ser vi, hvordan høje krav til sig selv kan drive mennesker langt — men også helt i knæ. Mange oplever søvnproblemer, stress, anspændthed og et stigende tomrum midt i succesen. Andre når aldrig så langt, fordi de bliver lammet af frygten for at fejle. Fælles er følelsen af aldrig at kunne gøre nok. Arbejdet bliver altopslugende, og relationer, fritid og selvomsorg ryger stille og roligt ud i periferien, til der næsten ikke er noget menneskeligt tilbage i hverdagen.
I samtaler hos en psykolog
arbejder vi ofte med at adskille selvværd fra præstation. Det betyder ikke, at man skal sænke sine ambitioner, men at man skal finde et mere bæredygtigt forhold til dem. Vi undersøger, hvad der virkelig giver mening i arbejdslivet, og hvordan man kan skabe en balance, hvor der også er plads til pauser, relationer og glæde. For mange bliver det en lettelse at opdage, at de ikke mister deres drivkraft ved at sænke farten — de finder den igen.
På siden om job og karriere kan man læse mere om, hvordan man kan skabe et sundere forhold til arbejdet. Det kan handle om at sætte realistiske grænser, sige nej uden dårlig samvittighed og begynde at se sin egen værdi som noget, der ikke skal bevises hele tiden. Når man gør det, bliver der igen plads til både ambition og trivsel — uden at det ene udelukker det andet.
Et meningsfuldt arbejdsliv handler ikke om at løbe hurtigst, men om at kunne holde hele vejen. Og det kræver ikke, at man arbejder mindre — kun at man også husker at være menneske undervejs.
