Hver dag ryger store mængder god mad direkte i skraldespanden – ikke kun i supermarkeder og restauranter, men i høj grad også hjemme i vores egne køkkener. Madspild er ikke bare dårligt for pengepungen, men også for miljøet, og mange af os smider mere ud, end vi måske selv er klar over. Heldigvis behøver det ikke at kræve store omvæltninger at gøre en forskel. Små ændringer i hverdagen kan faktisk have en overraskende stor effekt.
I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor så meget mad ender som affald, og vi giver dig inspiration til, hvordan du kan bruge dine madrester på kreative måder. Du får også konkrete tips til smartere indkøb og opbevaring, så mindre mad går til spilde. Til sidst ser vi på, hvordan hele familien sammen kan tage kampen op mod madspild – én lille vane ad gangen.
Læs om Mad på https://vinja.dk
.
Hvorfor ender så meget mad i skraldespanden?
Hver dag ryger store mængder mad direkte i skraldespanden, ofte helt unødvendigt. En af hovedårsagerne er, at vi køber ind uden at have en plan og derfor ender med at have mere mad, end vi kan nå at spise, inden det bliver dårligt.
Mange smider også mad ud, fordi de er i tvivl om holdbarheden – ofte fordi de misforstår datomærkningen.
Samtidig kan for store portioner, dårlige opbevaringsvaner og manglende inspiration til at bruge rester betyde, at maden ikke bliver spist op. Alt dette skyldes både travlhed i hverdagen og gamle vaner, som kan være svære at bryde. Resultatet er spild af både penge og ressourcer, som kunne være undgået med små ændringer i vores daglige rutiner.
- Læs mere på https://fivemoreminutes.dk.
Kreative måder at genbruge madrester på
Madrester behøver langt fra at ende i skraldespanden – faktisk kan de være udgangspunktet for nye, lækre retter og kreative løsninger i køkkenet. Et godt sted at starte er med at tænke i “restemad”, hvor man samler rester af grøntsager, kød eller ris og laver en wokret, en omelet eller en fyldig suppe.
Brød, der er blevet lidt tørt, kan med fordel bruges til sprøde croutoner, hjemmelavet rasp eller i en klassisk brødbudding. Overmodne bananer er oplagte i banankage, smoothies eller som sødme i pandekager.
Har du rester af kogte kartofler, kan de skæres i skiver og steges sprøde på panden, eller bruges i en kartoffelsalat. Selv grøntsagsskræller og stilke kan komme til ære og værdighed – for eksempel som base i en grøntsagsbouillon eller blended i en grøntsagssuppe.
Pasta og ris, der er til overs, kan hurtigt forvandles til en lækker salat til madpakken dagen efter, og små stumper af ost kan rives og bruges som topping på gratin eller pizza. Ved at tænke kreativt og se muligheder frem for begrænsninger, kan man ikke alene spare penge, men også mindske sit madspild markant – og måske endda opdage nye livretter undervejs.
Smartere indkøb og opbevaring i hverdagen
Et af de vigtigste skridt mod mindre madspild er at handle mere bevidst og opbevare maden korrekt derhjemme. Før du går i supermarkedet, kan det betale sig at lave en indkøbsliste og tjekke køleskabet, så du undgår at købe det, du allerede har.
Planlæg gerne ugens måltider og forsøg at købe varer, der kan bruges på tværs af flere retter. Når du kommer hjem, så placer de nyeste varer bagerst i køleskabet, så de ældre bliver brugt først.
Vær også opmærksom på, hvordan maden opbevares bedst – for eksempel holder grøntsager og frugt længere, hvis de opbevares i de rigtige skuffer i køleskabet eller et mørkt og køligt skab. Smarte opbevaringsvaner og lidt planlægning kan derfor både spare penge og mindske madspild i hverdagen.
Sådan gør hele familien en forskel
Når hele familien er med til at mindske madspild, bliver det både sjovere og nemmere at gøre en forskel i hverdagen. Børn kan for eksempel være med til at planlægge ugens madplan, hjælpe med at tjekke køleskabet for rester eller være kreative med at bruge grøntsager, der er blevet lidt triste.
De voksne kan sørge for, at der bliver lavet passende portioner, og at madrester hurtigt bliver sat på køl og brugt til madpakker eller nye retter.
Ved at inddrage alle familiemedlemmer og tale åbent om madspild, bliver det hurtigt en naturlig del af familiens rutiner at tænke i genbrug og omtanke – og på den måde kan selv små skridt fra hver enkelt gøre en stor forskel sammen.
